NØGEN
Jeg vil ligge nøgen med dig til jeg glemmer hvem du er
Til jeg glemmer hvem jeg er
Til ønsker, håb og længsel til fulde finder sit udtryk i hvad er
I bar hud og i nøgenhed
Hvor projektionerne får lov at neje til de nøgne fødder
Og knæle til øjeblikkets fuldkommenhed
Til upyntede sandheder
Råt
Hvor jeg ikke er kvinde og du ikke mand
Og din krop, dit sind og hvad du indeholder ikke alene objekt for min lyst
og omvendt
Men også, hvis vi skal gå her sammen
Vil ikke lænke din frihed eller din skrøbelighed
Heller ej min
Jeg vil lade min krop og hjerte tale ærligt uden at skræmme
Lade mig flyde i oplevelsen af mig selv
Og lade hengivelsen til dig være hengivelsen til mig selv
Jeg vil ligge nøgen med dig
Med mig
Til vi er et
Ligge nøgen imens skamfuldhed trækker tråde igennem underliv og bryst
Hvor historier der har tegnet og tegner vores kroppe og sind kan falde hen og dvale
Jeg vil ligge nøgen til jeg har glemt hvad historien handler om
Til jeg har glemt hvad og hvem jeg har gjort dig til at være eller nogle
Og glemt hvem jeg har gjort mig selv til
Jeg vil ligge nøgen med dig
Til dine drømme ikke afleder overvejelser om vores drømme kan forenes, eller frygt
Men skaber nysgerrighed
Jeg vil ligge nøgen med dig til vi ser vores nøgne potentiale som at skabe nyt
Jeg vil ligge nøgen med dig med en hånd i din hånd eller på dit bryst
Trygt
Uden forbehold, uden krav
Jeg vil ligge nøgen sammen til vores uskyldighed er landet fyldestgørende i os
Og tvivlene er udviskede til sagte stemmer langt borte
I vage erindringer der krydser bevidstheden i et moment
Endnu forhandler jeg med min egen splittethed
Nøgternt og bestemt
Blidt
Jeg vil lade tilliden til vores uskyldighed favne verden og mig selv