RØDDER

Et køligt gys igennem kroppen, fra fodsåler der gik i et med vandet, eller hjernen, og impulser fra vandet på jorden der var faldet forinden. Dråberne der var kommet alle vegne og langvejs fra. En hånd i en hånd. Øjne spejlede og blev spejlblanke, som vandets overflade der mageligt var faldet til ro i sin omfavnelse med tæerne. Bærende rundt på deres historier, og med slående lighed til de fingre de engang var. Afstumpede, rynkede de lidt. Ikke blot af vandet, men nærmere af historiefortællingens tyngde. Ikke nær så bevægelige, som dengang, endog så fine. Overset i deres styrke og skønhed, forglemt vigtigheden af de unika de løfter og bærer på. Stift er væsenet fæstnet til disse fødder der ikke synes at være hendes. Imens de intetanende om hvad foregår omkring dem bredder deres rødder mere og mere. Beredt på i hvert øjeblik at fange kroppen når den falder, eller samle stumperne op, når faldet er uundgåeligt