MØDER I RUMMET

Min sofa er blevet de smukke gæsters hvilested. I morges kiggede to søvnige, salige katteøjne på mig. De havde afløst den vidunderlige kvinde med det lange dansende hår og blid stemme, hvis sang er selvsamme lange omfavnelse som hun selv. Nogle møder er af helt særlig karakter. For min smukke, stærke, varme katteven er og byder jeg rummet som hun er og byder rummet for mig i øjeblikket hvor den indre verden rumler og ramler sammen. Rystes lidt imens fundamentet bygges på ny. De særlige møder der tillader os at være hele os. Møderne hvor hvad vi var det ene øjeblik allerede er stoppet med at eksistere.